Tilknytningsforstyrrelse


Hvad er tilknytningsforstyrrelse?


En tilknytningsforstyrrelse opstår, når barnets behov for beskyttelse og nærhed ikke imødekommes. Svigtede børn udvikler adfærdsstrategier, som bringer dem i risiko for problematisk adfærd og/eller psykisk sammenbrud.

Denne tilstand benævnes reaktiv tilknytningsforstyrelse. 


Hvad er en reaktiv tilknytningsforstyrrelse?


Reaktiv tilknytningsforstyrrelse er en lidelse, der medfører, at barnet har svært ved at begå sig socialt, hvilket både kan være en konsekvens af fysisk og psykisk svigt. Når et barns fysiske og følelsesmæssige behov ikke imødekommes, viser dette sig som vanskeligheder ved social interaktion. Barnet vil ofte søge eget selskab, have besvær med at føle sig tryg og undgå omsorgsperson. Lidelsen kan derfor have alvorlige konsekvenser for det enkelte barn, hvis ikke den behandles.


Hvorfor får man reaktiv tilknytningsforstyrrelse?


Omsorgssvigt er den primære årsag til reaktiv tilknytningsforstyrrelse – som regel både fysisk og psykisk. Nogle gange kan årsagen til svigt være omsorgsgivernes mentale problemer, imens stofmisbrug eller psykiske sygdomme hos omsorgsgiverne også kan spille en stor rolle i barnets udvikling af reaktiv tilknytningsforstyrrelse.


Børn, der bor hos plejeforældre og ofte skifter plejeperson, har større risiko for at udvikle denne lidelse. Det sker især på døgninstitutioner, men kan også finde sted under andre omstændigheder, selv hvis det kun er en enkelt plejeperson, der bliver skiftet ud.


De fleste børn og forældre har et stærkt følelsesmæssigt bånd. Får man ikke opbygget et sådan, eller det brydes, øges risikoen for reaktiv tilknytningsforstyrrelse. Manglen på et følelsesmæssigt bånd til en omsorgsperson kan bevirke, at barnet søger eget selskab og undviger fysisk kontakt.

Hvis man observerer et barn udvise symptomer på reaktiv tilknytningsforstyrrelse, er det vigtigt, at man søger behandling.


De hyppige tegn på lidelsen viser sig ved, at barnet:


  • Undgår omsorgsperson
  • Foretrækker at være alene
  • Har svært ved at føle sig tryg
  • Taler anderledes end vanligt
  • Impulsiv eller kontrasterende adfærd
  • Undgåelse af fysisk kontakt
  • Indlæringsbesvær

Manglen på et følelsesmæssigt bånd til en omsorgsperson kan have alvorlige konskvenser. Nogle af de børn, som lider af en reaktiv tilknytningsforstyrrelse, begynder at udvise andre følelsesmæssige problemer og adfærdsproblemer, der er forårsaget af fysisk eller følelsesmæssig svigt i hjemmet. Derfor er det vigtigt at få behandling for forstyrrelsen, så snart symptomerne observeres.


Tilbage til Problemstillinger